VIL DU I PRAKTIK SOM BYGNINGSKONSTRUKTØR HOS OS?

Her er Emil, Greg, Thomas, Jakob, Oliver og Andreas - 6 bygningskonstruktører som alle var i praktik hos Vallentin og Haugland, og som efterfølgende blev ansat. Om deres praktikophold siger de blandt andet:
 
”Som praktikant hos Vallentin | Haugland, blev man hurtigt en del af en tegnestue og et team i udvikling. Det var en sjov tid, med gode kollegaer og projekter, både store og små, hvor man kunne få lov til at teste sine faglige kompetencer og finde sine grænser, også på det personlige plan.”
 
”I praktikken fik jeg god hjælp og sparring af medarbejdere på tegnestuen. Jeg fik lov til at tage medansvar, og indgik hurtigt i teams hvor også mit arbejde blev taget seriøst, og endda fremlagt for bygherre. Jeg fik lov til at stå til ansvar for eget arbejde og kunne dermed mærke, hvordan det ville være at fungere som færdiguddannet bygningskonstruktør ved Vallentin | Haugland. Jeg følte at der blev lyttet til mine forslag og, at jeg blev respekteret for den jeg er.”
 
Arkitektfirmaet Vallentin Haugland A/S søger i øjeblikket dygtige og engagerede konstruktørpraktikanter til efterårssemestret 2022. Som tegnestue arbejder vi med arkitektur i alle aspekter af faget, fra skitsefase til udførelse, tilsyn og byggeledelse.

Er du interesseret i at blive en del af vores team, så send en motiveret ansøgning til partner Lise Krebs Nielsen på lkn@arkvh.dk med overskriften: Praktik – Konstruktør - 2022.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Skrevet den 14/03-2022
Tilbage til oversigt
bubble