12 plejeboliger

Projektet er 1. præmie i en konkurrence afholdt af Esbjerg kommune.

Projektet er vundet sammen med Ingeniørfirmaet INGENIØR’NE

Nybyggeriet er en del af botilbuddet Udviklingscenter Ribe under Esbjerg Kommune (Serviceloven §108). Her skal bo 12 unge og midaldrende borgere med udviklingshæmning. Mange har autist-lignende træk og psykiske problemstillinger, og de har brug for struktur og overskuelighed i dagligdagen.

Byggeriet indeholder 12 boliger med personalefaciliteter.

Flere af borgerne kan ikke gøre brug af det verbale sprog, og derfor bruges der forskellige kommunikationsteknikker.

Målet for os er at skabe så hjemlige rammer som overhovedet muligt. Samtidigt er personalets arbejdsvilkår et utroligt vigtigt fokuspunkt.

I dagtimerne har borgerne beskæftigelse på dagcentre, som også ligger på i nærområdet.

Bygningskroppene fremstår i røde teglsten og der er lavet markante indgangspartier. Farvevalget af indgangspartierne er afdæmpet men alligevel er indgangene identificerbare. Stilen i byggeriet trækker historiske linier til de lave og stærke bygninger som i århundreder har klaret det hårde vestjyske klima.

Projektdata

PROJEKT
12 plejeboliger med personalefaciliteter
TITEL
12 plejeboliger på Farupvej i Ribe
AREAL
1000 m²
BYGHERRE
Esbjerg Kommune
STATUS
Under opførelse
ÅR
2015
ENERGIKLASSE
LEK 2015