[ ANSØGNINGSFRISTEN ER UDLØBET ] JOBOPSLAG - DYGTIG OG PASSIONERET ARKITEKT
Vi går en travl tid i møde og søger derfor flere hænder til vores tegnestue i Horsens.
Vi er på udkig efter en dygtig og passioneret arkitekt med en stor æstetisk og grafisk forståelse, som trives i en alsidig rolle med skiftende arbejdsopgaver.
Vores kommende kollega skal være med til at styrke vores kreative afdeling og sikre et højt grafisk, æstetisk niveau i tæt samarbejde med vores kreative leder Lise Krebs.
Du vil komme til at indgå i teams, hvor du får frihed til at planlægge din hverdag og mulighed for at udvikle din faglige profil i den retning, du ønsker. Du vil desuden blive en del af en dagligdag, hvor du vil være med til at udvikle tegnestuen både fagligt og socialt.
Din profil:
● Du har en stærk æstetisk forståelse og formår at omsætte ide til virkelighed.
● Du er dygtig grafisk og har erfaring med, og interesse for, visualisering og grafisk fremstilling.
● Du formår at holde overblik og fokus på projektets hovedgreb.
● Du arbejder selvstændig og er ikke bange for at tage styringen på en opgave.
● Du har kendskab til Revit.
● Du har gode sociale kompetencer og lyst til at bidrage til den gode stemning på tegnestuen.
Om Vallentin Haugland:
Det faglige og sociale fællesskab på tegnestuen betyder rigtig meget for os! Hos Vallentin Haugland er der højt til loftet og vi prioriterer tid til fællesskab, da vi mener at det er afgørende for en god og sund tegnestue. Vi tilbyder en dagligdag, hvor der er plads til fordybelse og faglig sparring, og ikke mindst et uhøjtideligt arbejdsmiljø, med en flad ledelsesstruktur.
Vi har stor fokus på at kombinere tekniske og kreative færdigheder, for at sikre høj kvalitet i alle vores projekter.
Vores arbejde spænder bredt inden for bolig, erhverv, sundhed, kultur og renovering, altid med fokus på innovative og holdbare løsninger.
Vi kan tilbyde:
● Frihed til at tilrettelægge din egen tid
● Gode løn- og ansættelsesforhold
● Sundhedsforsikring
● Stor medbestemmelse og ansvar i arbejdsopgaver
● Mulighed for at beskæftige dig med de fleste genrer indenfor arkitektur og æstetik.
● Årlig studietur og faglig fredag en gang om måneden
● Sociale arrangementer som julefrokost og sommerfest og fælles morgenmad hver fredag.
Tiltrædelse: snarest
Send din ansøgning og CV til lkn@arkvh.dk ’Ansøgning’. Vi afholder løbende samtaler.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Skrevet den 23/04-2025