INDVIELSE: Ny hal i Egebjerg samt ny multihal i Stensballe

Lørdag 22. februar blev den nye hal i Egebjerg samt en ny multihal i Stensballe indviet, blandt andet med borgmester Peter Sørensen på talerstolen. Arkitektfirmaet Vallentin Haugland bistod Horsens Kommune som bygherrerådgiver ved begge projekter.

Hallerne er i høj grad præget og udformet af de krav og ønsker, som brugergrupperne har haft i lokalsamfundene i hhv. Egebjerg og Stensballe. Vallentin Haugland har, med disse input i ryggen, kunnet udforme et præcist udbudsgrundlag.

Ved den nye hal i Egebjerg var formanden for Egebjerg Idrætsforening, Martin Thomsen, meget begejstret for endelig at kunne indvie den nye hal.

”Vi er både stolte af, og glade for, at vi hele vejen igennem har fokuseret på at få en hel sportshal i Egebjerg,” sagde han og forsatte: ”Hallen giver mange muligheder for klubben i forhold til at forbedre og udbygge vores tilbud til både eksisterende og nye medlemmer i foreningen,” lød det fra Martin Thomsen.

Citat – Horsens Folkeblad

Bygherrerådgiver: Arkitektfirmaet Vallentin Haugland A/S
Totalentreprenør: EMR murer & entreprenør A/S
Arkitekt: Viva Arkitekter ApS
Ingeniør: Drias Rådgivende Ingeniører A/S

I Stensballe var ønskerne fra brugerne ikke kun om sportsaktiviteter, men også om det at kunne skabe et samlingssted, hvor borgerne kan mødes om kultur og sociale arrangementer. Derfor er 535 kvadratmeter halgulv blevet kombineret med en 225 kvadratmeter stor foyer.

Citat – Horsens Folkeblad

Bygherrerådgiver: Arkitektfirmaet Vallentin Haugland A/S
Totalentreprenør: Base Erhverv A/S
Arkitekt: Ginnerup Arkitekter A/S
Ingeniør: Rønslev ApS

Skrevet den 25/02-2020
Cookiepolitik