Praktikant

I denne uge har vi Kaya, som går i 9. klasse på Stensballeskolen, i praktik som arkitekt. Mandag havde hun medbragt hjemmebagt banankage til alle, hvilket faldt i god jord på tegnestuen.

Kaya arbejder med et miniprojekt om et ”infill byggeri” – altså et nyt byggeri man placerer mellem to eksisterende bygninger. I starten af ugen har hun været ude at registrere og tage billeder og har skitseret de første idéer. Herefter skal der laves skitser af planløsning og facader. I slutningen af ugen skal projektet præsenteres for en arkitekt på tegnestuen.

Vi er glade for at have Kaya på tegnestuen i denne uge.

Skrevet den 09/02-2022
Cookiepolitik