Mød projektleder Kenneth Kjer Bergenhagen

Kenneth Kjer Bergenhagen har arbejdet for Vallentin Haugland i samlet fire år og har af flere omgange fungeret som projektleder. Nu sætter vi også officielt titlen på Kenneths visitkort. 

Kenneth Kjer Bergenhagen har allerede projektledererfaring i en lang række projekter, både hos Vallentin Haugland og ved tidligere ansættelser. Som projektleder har Kenneth Kjer Bergenhagen ansvaret for Vallentin Hauglands hold af medarbejdere på en lang række projekter og repræsenterer firmaet udadtil i mange forskellige sammenhænge, bl.a. på mange bygherre-, borger- og brugermøder.

”Det er mange år siden at jeg udelukkende projekterede. Jeg holder af at følge et projekt fra start til slut – at være med til at træffe beslutninger tidligt i processen, for derefter at stå på byggepladsen og se konsekvenserne af de beslutninger. Kommunikation er vores vigtigste og stærkeste værktøj – svigter det, kan det have konsekvenser for mange aktører på byggepladsen,” fastslår Kenneth Kjer Bergenhagen.

Kenneth Kjer Bergenhagen fungerer pt. som projektleder på både ombygning og renovering af afd. 35, Torsted Vest for AAB Horsens, 52 almene boliger på Præstevænget i Vejen for HAB, plejeboliger på plejecenter Stævnhøj for Fredericia Kommune samt andre store og spændende projekter for andre bygherrer.

Arkitektfirmaet Vallentin Haugland er, med Kenneth Kjer Bergenhagen som kontaktperson, desuden bygherrerådgiver for Horsens kommune i forbindelse med Stensballe og Egebjerg Multihal.

Skrevet den 05/10-2018
Tilbage til oversigt
Cookiepolitik