Turbo eleverne fra Lundskolen er vild med arkitektur!

Igår, tirsdag, stod der arkitektur på skemaet, for turbo eleverne fra Lundskolen i Horsens.

“Eleverne har udtrykt stor interesse for arkitektur, derfor er det yderst relevant og inspirerende at besøge jeres spændende virksomhed.” siger Susanne Rubenius, som er pædagogisk, psykologisk konsulent på videnscentret i Horsens Ungdomsskole.

Begejstringen over virksomhedsbesøget hos Arkitektfirmaet Vallentin Haugland var ikke kun at finde hos eleverne, men også hos partner og indehaver Bo Haugland Andersen: “Eleverne har været super engagerede - det har været rigtig dejligt at se. Det er bestemt også lærerigt for vores virksomhed at være på banen i sådan nogle situationer som denne. Jeg er glad for at kunne inspirere og tale om arkitektur som et grundlæggende princip. Jeg håber at vi heldige at se eleverne igen her hos os som arkitekter, bygningskonstruktører eller noget helt tredje i fremtiden.”

Eleverne fra Lundskolen er blevet udvalgt til et særligt talentforløb på tværs af 6. årgang. Læs mere om forløbet her: https://hsfo.dk/artikel/138286

Skrevet den 18/04-2018
Tilbage til oversigt
Cookiepolitik