Erhverv/butik - ryesgade 5
Med renoveringen af HAY, en af Danmarks førende møbelproducenter, ombygges og renoveres eksisterende butiksareal, samt administration til én samlet butik med lagerplads.
Renovering af eksisterende bygning
Ryesgade 5 på strøget i Aarhus, er opført i 1885. Vallentin Haugland har i forbindelse med en gennemgribende renovering og ombygning omdannet stueplan til at indeholde butiksareal, samt ovenpå liggende administration, til én stor og lys butik i to etager, med dertilhørende lagerplads. Bygherre har ønsket at skabe ny plads til udstilling af møbler, med bibeholdelse af eksisterende autentiske træk ved bygningsværket, hvilket vi har løst ved at etablere tagterrasse.
Bygningen har fået ny tagkonstruktion med naturskiffer og zinkbeklædte kviste. I forbindelse med etablering af butik i stueplan, erstattes bærende skillevægge med stålkonstruktioner, for at skabe så store lokaler som muligt - alt sammen med respekt for det bevaringsværdige hus. Malerbehandling af vægge, lofter og træværk er udført efter historiske forskrifter, som det var i slutningen af 1800-tallet. De eksisterende etagedæk mellem lejlighederne er forbedret både brand- og lydteknisk og afsluttes med et massivt sildebensparketgulv.
I forbindelse med ovenstående renovering, renoveres yderligere tre boliger.