Stensballeskolen - ungdomsskolen

Stensballeskolen – Renovering, ombygning og ungdomsklub

Stensballeskolen i Horsens har gennemgået en omfattende renovering og ombygning i tre etaper. Arbejdet omfatter miljøsanering af skolens ældste bygninger og etablering af multirum og ungdomsklub i den tidligere atriumgård. Skolen rummer ca. 800 elever fra 0.–9. klasse og har både SFO1 og SFO2.

Etape 1+2: Miljøsanering og renovering

Eksisterende bygninger er miljøsaneret og kortlagt med henblik på at udfase sundhedsskadelige byggematerialer (verdensmål 3).

Renoveringen omfatter nye åbne og imødekommende facader med mosaikker i grå nuancer og farvemarkerede vinduer og døre, der skaber et genkendeligt og kreativt miljø. Farverne understøtter orientering og styrker skolens identitet.

Arbejdet er gennemført, mens skolen har været i fuld drift, med fokus på at sikre minimal forstyrrelse i hverdagen.

Etape 3: Multirum og ungdomsklub

Det tidligere overdækkede gårdrum er omdannet til et fleksibelt multirum, som i skoletiden anvendes til undervisning på tværs af fag – og efter skoletid fungerer som ungdomsklub.

Rummet er indrettet med ny gulvbelægning, træbeklædte vægge og integrerede læse- og læringshuler. Depoter er omdannet til små grupperum, og inventaret består af mobile reoler, siddemøbler og sofaer, der kan sammensættes fleksibelt til spil, film, gruppearbejde og sociale aktiviteter.

Et bæredygtigt energikoncept er indarbejdet fra start – med fokus på dagslys og minimale vedligeholdelseskrav (verdensmål 7).

Brugerinvolvering

Projektet er udviklet i tæt dialog med lærere, elever og teknisk personale via workshops og brugerinddragelse (verdensmål 5, 16 og 17). Den tværfaglige proces har sikret løsninger, der både understøtter pædagogik, drift og fællesskab.

Cookiepolitik