Skitsering og idéudvikling

Kreativitet er kernen i alt, hvad vi gør! Hos Vallentin Haugland begynder hvert projekt med en idé – men det er i den kreative udfoldelse og æstetiske forfinelse, at arkitekturen virkelig opstår. 
Vi skaber rum og bygninger, der ikke blot løser funktionelle behov, men som taler til sanserne og tilpasser sig omgivelserne med respekt og karakter. 
Vores kreative proces bygger på dyb kontekstanalyse, brugerinddragelse og en åben dialog med bygherren. Gennem skitsering, 3D-visualisering og konceptudvikling udforsker vi det arkitektoniske potentiale og formgiver projekter med både mod og præcision. 

Vi har stor erfaring med skitseprojekter inden for: 

Kultur- og fælleshuse 
Institutioner og læringsmiljøer 
Villaer og boligbebyggelser 
Erhvervs- og domicilbyggeri
Sportshaller og offentlige rum 


Projektering

Fejlfrie projekter kræver præcision og fokus på samarbejde. Derfor arbejder vi digitalt og cloudbaseret for at sikre effektive og fejlfrie løsninger – altid i tæt dialog med bygherren og øvrige samarbejdspartnere. 
Uanset om vi er totalrådgivere eller underrådgivere, tager vi ansvar og arbejder grundigt hele vejen fra dispositionsforslag til udførelse. 
Vi har stor erfaring med IKT både som ansvarlige og sparringspartnere.   

 

Byggeledelse 


Vi sikrer, at projektet bliver realiseret som planlagt – til tiden og i rette kvalitet. 
Vores medarbejdere har byggeteknisk erfaring og kender hverdagen på byggepladsen. Det skaber troværdig dialog og sikre beslutninger undervejs i byggeprocessen.

 

Bygherrerådgivning 


Tryghed og overblik i hele projektet er afgørende for en god proces. Som bygherrens professionelle sparringspartner varetager vi rådgivningen med stort ansvar og engagement. 
Vi sikrer, at du som bygherre får det rette beslutningsgrundlag – fra tidlig idéfase til færdigt byggeri. 
Vores rådgivning dækker procesledelse, projekteringsledelse, byggeledelse og driftsparathed. 
Vi anvender 3D-scanning og digitale værktøjer for at sikre fuldt overblik og præcision. 

Cookiepolitik