Vi søger konstruktørpraktikant med en byggeleder i maven

Vores tegnestue i Horsens søger en dygtig bygningskonstruktørpraktikant til udførende arbejder i efteråret 2020.

Arkitektfirmaet Vallentin Haugland udfører en lang række opgaver, med byggepladser beliggende i Midt- og Sydjylland samt på Fyn. Du bliver en del af vores spændende byggeprojekter, som omhandler både renovering, ombygning og nybyggeri.

Du står ikke alene – du bliver oplært af byggeleder og praktikansvarlig Hans-Henrik Lauridsen. Vi har løbende 2-3 elever/praktikanter på tegnestuen, og har derfor god erfaring med at tilrettelægge praktikforløb, så det indeholder relevante og udfordrende arbejdsopgaver for dig.

Du får rig mulighed for daglig sparring med andre erfarne kollegaer, hvor du kan få værdifulde faglige inputs af både teoretisk og praktisk karakter.

Din profil
- Du har gåpåmod, har et godt humør og er positiv af væsen
- Du har gode kommunikative egenskaber og kan lide at tale med nye mennesker
- Du er ansvarsfuld og engageret og målbevidst
- Du har interesse for byggeledelse
- Du har interesse for de konstruktive detaljer

Dét siger vores praktikant
Emil Oxbøll, 26 år, startede som konstuktørpraktikant i februar 2019, hvor han har arbejdet på flere forskellige både store og små projekter. Siden er Emil blevet fastansat.

“Som praktikant på tegnestuen fik jeg lov til at arbejde på lige fod med mine kollegaer. Jeg deltog i byggemøder, tilsyn og alt hvad projektering indeholder.” siger Emil Oxbøll.

”Jeg oplever Arkitektfirmaet Vallentin Haugland som venlige, åbensindet og hjælpsomme. Vil du udfordres på andre
arbejdsområder end de allerede givne, er de meget lydhør for ændringer. På tegnestuen bliver også lagt vægt på det sociale aspekt og at man har det godt indbyrdes.”

Send din ansøgning til:
lkn@arkvh.dk
Skriv "Praktik - byggeleder" i emnefeltet.

Har du spørgsmål eller ønsker du mere information
Hans-Henrik Lauridsen
Bygge- og projektleder
T: 2630 8090
E: hhl@arkvh.dk

Se opslaget hér

Skrevet den 18/02-2020